Det skal altså ikke forstås på den måde at jeg ikke elsker mine drenge… For det gør jeg UBETINGET..

Jeg elsker ikke at være mor som “job” det er et skide hårdt job og man får ingen løn, der er ingen julefrokost og der er ingen personalegoder (udover at jeg jo har en RET lækker kollega 😉 )

Jeg elsker da ikke lortebleer og at skulle stå op klokken lort fordi jeg har børn der tydeligvis er A mennesker.

Hele det her MOR cirkus det er fanme da pisse hårdt og det er tidskrævende og fik jeg nævnt at det er hårdt..

Min hjerne kører på højtryk hele tiden for at gøre det rigtige, fordi hvis jeg ikke gør det, er jeg ikke en god nok mor for det er jo det jeg skide gerne vil være.. en god mor. DET VIL ALLE MØDRE JO for fanden.! Men jeg er ikke perfekt og det siger jeg også til mig selv mindst en gang om dagen, især når jeg for 117. gang har sagt “Villads hvis du ikke snart holder op med det der  (indsæt uartig/træls handling begået af en 5 årig) så må du gå ned på værelset og være lidt (eller indsæt en anden ting som man som mor har i ærmet for at få barnet til at stoppe med den trælse ting)” – og når jeg så bagefter sidder med følelsen af at jeg IGEN gjorde det som jeg har læst SÅ mange artikler om, at man ikke må ditten og datten for så ødelægger man sit barn osv osv.. HOOOLD NU K***!

Det er typisk den slags der giver mig dårlig samvittighed.! Det er jo ikke fordi der følger en manual med når man skider ungen ud, så det er hele tiden at føle sig frem med opdragelsen og med sin nye rolle som mor. Og min rolle som mor er stadig forholdsvis ny. Især efter vi fik Sebastian.

Mine børn er skønne og jeg elsker dem som de mennesker de er og fordi det er mine børn, og derfor gør jeg jo også alt for dem, fordi det er MIG der har valgt dem til og det er MIG der har skrevet under på havheksens seddel at for at få to børn så har jeg mistet noget andet jeg havde kært som jeg tog forgivet, frihed, at sove/ligge og se film en hel weekend og springe aftensmaden over osv..

Så nu er jeg MOR og jeg er ikke ked af at jeg har fået børn. Jeg glæder mig da til at se dem når jeg f.eks. har undværet dem en weekend.

Jeg så en film her i weekenden hvor der var en der sagde “to have kids is like getting a tattoo in your face. it’s for life!”

EJ GU fanden elsker jeg at være mor, for det er jo hvad JEG gør det til.. jeg HADER bare at være MOR som eksperterne dikterer og som omverdenen bestemmer fordi at det ser bedst ud osv.

mine børn er da heldigvis ikke SÅ belastende som de kunne være. Men jeg vil da gerne snart høre om der ikke snart var mulighed for en lille ferie.. ^_^

Rendmiglolajensen

En gammel bekendt som jeg engang imellem hilste på når jeg – dengang før jeg blev mor – gik i byen ind imellem, og jeg havde idag en diskution via en artikel på Facebook ang. den danske musimske pige som blev tvunget til at spise svinekød på sin skole. Han mener at det er payback for alle de voldtægter som hendes medmuslimer har begået i norden og den måde som mange muslimer troner sig frem i og vil overtage verdensherredømmet i de nordiske lande… PRØVLIGEOGHØRHER..!!! IDIOT!

Hvordan kan det overhovedet komme dertil hvor det er okay at tvinge en pige til at skulle spise noget hun ikke vil, bare fordi at nogen med samme religiøse overbevisning som hende, ikke opfører sig ordenligt! Det er jo for sygt at konkludere den slags.

nå men jeg kunne jo – som altid – ikke holde min kæft. han begyndte at kalde mig tom i hovedet, og begyndte at give ALLE kvinder skylden for den tilstand landet har i dag.! for som han siger: ‘At lige siden I (som i os KVINDER (red..) fik stemmeret, er det stukket af for de danske værdier og alt er noget lort, I er hykleriske og bla bla bla bla!!’ En masse mundlort han lige fik fyret af. Jeg kaldte ham kønsdiskriminerende og pointerede at jeg bede kunne forstå at han egentlig altid har været lidt uheldig med damerne, hvilket jeg forstår MEGET bedre nu.!! Nu var han jo allerede begyndt at blive personlig, så jeg regnede selvfølgelig med at det var sådan en melodi han ville spille..

Han blev så vred, og bad mig holde hans privatliv udenfor og slette det jeg havde skrevet osv.. Fair nok, folk bliver vrede når man nævner sandheden for dem. men jeg står ved det jeg skrev til ham.!

Så begyndte GUDHJÆLPEMIG at nævne at han betvivlede mine evner som mor fordi at min ældste søn stak af fra mig engang. (han var 2 år og det var til fastelavn på fisketorvet hvor der var OVERFYLDT med mennesker!) WTF.! hahaha… Ej undskyld mig,  men det klarer jeg altså bare så udmærket fint selv. Jeg føler mig som en dårlig mor HVER DAG…. Every fucking day.. Det gør ALLE mødre mere eller mindre.

Hvor mange forældre har ikke prøvet at skulle kigge efter sit barn i en eller anden butik fordi de lige fik en god idé og gik en anden vej?

Han mente at jeg burde iføre mine børn en hundesele.

Hold nu K en idiot.!

Han burde iføre sig en mundkurv.!

MØS MØS..

I min familie er vi 5 søskende. 4 piger og en dreng.

3 af os piger har børn. jeg har selv to drenge på hhv 4 år og 6 mdr.  Min ældste storesøster har to skønne store piger på hhv. 9 og 12 år. og min mellemste storesøster har en datter på 8 år. J. vi ser desværre bare ikke J. jeg har måske set hende måske 5 gange i hele hendes 8 år lange liv. Det er ikke fordi jeg ikke vil men det er fordi det ikke er muligt. J kom i plejefamilie da hun var 1 år ca. Det er rigtig godt for hende og hun har det rigtig godt. Det er selvfølgelig rigtig hårdt og rigtig svært for min søster kun at se sin datter hver 2 uge i 5 timer ad gangen. og jeg kan også mærke at det begynder at bliver sværere for os at skabe en relation til hende fordi at vi ALDRIG ser hende – og hun os. jeg ser billeder af hende på facebook som min søster ligger op når de har besøg af hende. og ind imellem ser jeg en video. det er dejligt at se hun smiler og det er dejligt at se at hun er blevet større.. men Villads kender hende ikke, vi kan fortælle ham at det er hans kusine men han har kun set hende to gange i sit liv. jeg vil hende SÅ gerne, og jeg ville ønske at vi kunne gøre noget. men det er bare ikke muligt. fordi hun bor i plejefamilie.. Min søster har ydermere fortalt at plejefamilien har frabedt sig at de (min søster og hendes mand) nævner os og taler om hendes familie når hun er der, fordi hun bliver forvirret.

plejefamilien er hendes familie, de andre børn er hendes “søskende” og plejeforældrene er hendes “mor” og “far”.. Shit det er svært at sluge.

jeg ved det er svært for andre at forstå. men J har ADHD og det er svært for hende at holde styr på at hendes familie ikke er hendes rigtige familie og at hun har en rigtig familie, som hun bare ikke ser.. kun på billederne der hænger på væggene i hendes rigtige forældres hus. jeg taler ikke engang i telefon med hende, vi bliver udelukket fra hendes liv totalt, og det er virkelig hårdt…. Jeg ville ønske at det var anderledes, men sådan som det er nu, så er det for Js bedste. Det bliver jeg og min familie nødt til at respektere.

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, hvad så når hun bliver stor og selv kan bestemme…? hvad så..?? hvad sker der så?

lige lidt følelsestankemylder på en ellers god tirsdag eftermiddag.

WARNING – hvis du er sart omkring dit skræv, så læs ikke med..

Min første søn fik vi for 4 år siden, han kom til ved kejsersnit, hvilket der ikke har været nogen problemer med overhovedet. det blev syet fint sammen og det kan næsten ikke ses i dag. Da jeg skulle have lillebror skule jeg så prøve at føde normalt, vaginalt!! jeg var rædselsslagen. men hvem er ikke det når de skal føde en fucking fodbold ud af et hul der kun er vant til at få noget med meget få diameter ind engang imellem.

fødslen tog 18 timer fra første ve til han var ude. pressefasen tog 20 minutter og han kom ud med den ene arm strakt op foran hovedet, hvilket er grunden til vi kalder ham supermand. Denne – ellers lidt seje – ankomst medførte så til at jeg fik mig en god flænge som skulle syes.

En uges tid efter fødslen opdagede jeg under det obligatoriske lette brus efter et alm. toiletbesøg, at syningen var gået op! Jeg ringer til barselsgangen som jeg fik at vide jeg skulle gøre hvis der var noget. og de sørgede så for at jeg kunne komme til at se en læge og få det fikset. men lortet holdt ikke. Nu har jeg så en permanent flækket…You know.!

Så kom 8 ugers undervognstjek hos lægen, hvor jeg blev sendt til hospitalet hvor jeg skulle tale med en læge med ekspertise i undervognsbehandling hos kvinder, hvor jeg blev sendt videre til en kirurg inden for samme fag.

Det var jeg så i dag. Der er intet at gøre..

Jeg ville næsten hellere have haft et kejsersnit når man tænker over bivirkningerne ved at presse børn ud af et alt for lille hul.!

Nu har jeg så en hel og to halve.

XOXO

Jep. det er mig.
jeg ved ikke hvad det går af mig, men jeg har lagt mærke til at jeg VRISSER og BITCHER, især efter Morten, min kæreste. så vrisser han tilbage og så bliver jeg skide sur over at han vrisser af mig..
UNDSKYLD….

Jeg tror lidt at det er alt det her barsel der er ved at gå mig på nerverne. Let’s face it… BARSEL ER BARE IKKE ALTID PISSE FEDT.! Især når man bor ude på landet og ingen kørekort har. Hvis jeg skal eller vil noget, f.eks besøge min veninde eller søster, så skal jeg med lokaltog og s tog. en tur der LET kan tage TO TIMER… Så det er jo ikke særlig let at tage en spontan tur til byen. og slet ikke med to børn. og ellers så kan jeg tage til nærmeste by og gå på shopping for de penge jeg ikke har..

Jeg elsker da mine børn, det gør jeg da. Og jeg gør også alt hvad jeg kan for at de har det godt. Men for fanden hvor jeg trænger til at få noget tid for mig selv. jeg savner lidt MIG TID, hvor jeg kan tillade mig at sige til min kæreste at nu smutter jeg en weekend til københavn og hygger hos min veninde, uden at få dårlig samvittighed fordi jeg stadig ammer og jeg har et barn der nægter at drikke min mælk på andre måder end fra den naturlige kilde, mine boobies. Vi har prøvet det, og det resulterede i at barnet jo nærmest intet fik at spise fordi han nægtede at tage imod flasken. SUK.

Men når min kæreste så er hjemme, så orventer jeg på en eller anden måde at jeg får lidt fri fra morpligterne, og lige får gjort de ting jeg ikke får nået når jeg er alene hjemme med knægten(e). og hvis han så ikke lige tager lillebror når han sidder/ligger og er sur, så bliver jeg bare vrissen uden jeg er klar over det. ‘Hvorfor skal JEG altid?’ tænker jeg. og det er så pisse unfair over for min kæreste, og jeg undskylder over for ham så mange gange om dagen fordi jeg er sådan en sur kost. UNDSKYLD..

Jeg er bare ikke skabt til barsel og jeg kan slet ikke finde ud af at hygge mig med mig selv og den lille på samme måde som man læser om.

Jeg har været på café 0 gange med en ven eller en fra mødregruppen.
Jeg har været til babybio 0 gange med nogen som ligesom jeg, er på barsel.
Jeg har været ude og shoppe 1 gang med min mødregruppe (læs: Anna)

Mit barn er snart 6 mdr.. suk..

Jeg kan mærke at jeg får lyst til at brække halsen på den næste som siger at de elsker at gå på barsel. og jeg brækker nakken på dem som siger at det at gå på barsel er ligesom at have ferie..

Jeg glæder mig til at komme tilbage til studiet igen..

Jeg har tidligere brugt denne blog til dillerdaller, men det skal være slut.
nu. Jeg vil gerne bruge den mere end jeg gjorde før.

Først vil jeg lige sige.

VELKOMMEN TIL..

Her er lidt om mig.

Jeg er 28, studerende. Jeg læser til sygeplejerske, hvilket jeg er rigtig glad for. PT. Er jeg på barsel med den mindste basse men jeg regner med at vende stærkt tilbage til studiet lige så snart sommerferien er ovre.

Vi er lige flyttet i hus for 6 mdr siden – fra en lille to værelses lejlighed i København på 49, til en stor lækker 127 kvm stor hytte på landet. Vi er i fuld krig med at indrette og istandsætte og det bliver rigtig dejligt når det er færdigt.. – det er bla. Det jeg gerne vil vise her på bloggen i form af før og efter billeder..

Jeg er meget kreativ når jeg gider. jeg hækler, syr, klippeklistrer, pynter,  jeg elsker at sidde og fifle med ting, men jeg gider stort set kun projekter der ikke tager særlig lang tid. så jeg har pt. tre store halv og kvartfærdige store projekter, som jeg laver lidt på en gang imellem. Jeg har bare ikke tålmodighed til at sidde og lave det samme igen og igen uden at resultatet kommer prompte. Så derfor har jeg nu kastet mig ud i papirfoldning og origami. Det er hyggeligt at sidde med og det er noget jeg nærmest kan lave på gefühl, uden at skulle tænke yderligere over det. Og jeg laver MANGE – RIGTIG MANGE… – Så mange at jeg er nødt til at sælge ud af dem fordi at de jo ikke kan hænge alle steder her hos mig.. Det foregår på Instagram under navnet by_fisabella, Hvis det skulle have interesse. Jeg kører pt. en giveaway, Hvor jeg udlover to stks fine diamanter til en heldig IG’er.

Det jeg tænker jeg vil bruge min bog til, er med mine kreating og mit mammaliv osv. Ja det bliver lidt blandet. Så det håber jeg I har lyst til at følge med i 😀

XOXO