jeg elsker ikke at være MOR

Det skal altså ikke forstås på den måde at jeg ikke elsker mine drenge… For det gør jeg UBETINGET..

Jeg elsker ikke at være mor som “job” det er et skide hårdt job og man får ingen løn, der er ingen julefrokost og der er ingen personalegoder (udover at jeg jo har en RET lækker kollega 😉 )

Jeg elsker da ikke lortebleer og at skulle stå op klokken lort fordi jeg har børn der tydeligvis er A mennesker.

Hele det her MOR cirkus det er fanme da pisse hårdt og det er tidskrævende og fik jeg nævnt at det er hårdt..

Min hjerne kører på højtryk hele tiden for at gøre det rigtige, fordi hvis jeg ikke gør det, er jeg ikke en god nok mor for det er jo det jeg skide gerne vil være.. en god mor. DET VIL ALLE MØDRE JO for fanden.! Men jeg er ikke perfekt og det siger jeg også til mig selv mindst en gang om dagen, især når jeg for 117. gang har sagt “Villads hvis du ikke snart holder op med det der  (indsæt uartig/træls handling begået af en 5 årig) så må du gå ned på værelset og være lidt (eller indsæt en anden ting som man som mor har i ærmet for at få barnet til at stoppe med den trælse ting)” – og når jeg så bagefter sidder med følelsen af at jeg IGEN gjorde det som jeg har læst SÅ mange artikler om, at man ikke må ditten og datten for så ødelægger man sit barn osv osv.. HOOOLD NU K***!

Det er typisk den slags der giver mig dårlig samvittighed.! Det er jo ikke fordi der følger en manual med når man skider ungen ud, så det er hele tiden at føle sig frem med opdragelsen og med sin nye rolle som mor. Og min rolle som mor er stadig forholdsvis ny. Især efter vi fik Sebastian.

Mine børn er skønne og jeg elsker dem som de mennesker de er og fordi det er mine børn, og derfor gør jeg jo også alt for dem, fordi det er MIG der har valgt dem til og det er MIG der har skrevet under på havheksens seddel at for at få to børn så har jeg mistet noget andet jeg havde kært som jeg tog forgivet, frihed, at sove/ligge og se film en hel weekend og springe aftensmaden over osv..

Så nu er jeg MOR og jeg er ikke ked af at jeg har fået børn. Jeg glæder mig da til at se dem når jeg f.eks. har undværet dem en weekend.

Jeg så en film her i weekenden hvor der var en der sagde “to have kids is like getting a tattoo in your face. it’s for life!”

EJ GU fanden elsker jeg at være mor, for det er jo hvad JEG gør det til.. jeg HADER bare at være MOR som eksperterne dikterer og som omverdenen bestemmer fordi at det ser bedst ud osv.

mine børn er da heldigvis ikke SÅ belastende som de kunne være. Men jeg vil da gerne snart høre om der ikke snart var mulighed for en lille ferie.. ^_^

Rendmiglolajensen